Skovene syd for Århus er blandt de skove i landet som har den største artsrigdom af planter og dyr, men skovene hører også til de mest besøgte og anvendes i stigende omfang til kunst, sport, friluftsliv og naturoplevelser. Endelig anvendes skovene til træproduktion med moderne maskinel drift.
Desværre har brugen af skoven en bekymrende indflydelse på skovens planteliv og flere steder i skoven og især på plateauerne med udsigt over kyst og bugt er plantedækket på grund af slitage erstattet af golde, planteløse og hårde jordflader.
Et andet problem er, at planternes indbyrdes konkurrence flere steder har sænket artsrigdommen. På skråningerne langs kysten omkring Blommehaven var i 1970-erne artsrige samfund med sød astragel, bugtet kløver, skov-vikke, finger-star, blå anemone og håret viol. I dag fremstår plantedækket de fleste steder, som et ensartet og kedeligt græsdække. Denne forandring skyldes utvivlsomt, at næringsstoffer fra trafik, landbrug og by er blæst ind i skoven og har lagt sig på jorden og gødet jordbunden til fordel for græsserne.
For at få et indtryk af plantelivets forandring i moderne tid gennemføres fra 2015 til 2019 en undersøgelse af plantelivet i skovene syd for Århus. Tanken er at resultaterne skal sammenholdes både indbyrdes og med det vi ved om plantelivet i Århusskovene op gennem moderne tid. Skovene, som er med i undersøgelsen, er Havreballe Skov, Kirkeskov, Thors Skov, Skåde Skov, Moesgård Skov og Fløjstrup Skov.